Velkommen

Gå til Stege, Stensved og Vordingborg Begravelsesforretninger for en lokal og nærværende service

At skulle håndtere afskeden med en kær er en sårbar situation, og derfor er omsorg og respekt for kundens individuelle ønsker altid i højsædet hos os.

 Hos os skal I først og fremmest føle jer trygge

At stå midt i et dødsfald og de følger som dette har, er lidt som at stå midt i orkanens øje. Inde i en er der helt stille og det føles som om tiden er gået i stå, men rundt omkring hvirvler alting rundt i en stor forvirring som er fuldstændig umulig at overskue. Det kan føles som om at alle hiver i én fra enhver side, og vil have en til at svare på en masse praktiske spørgsmål som midt i sorgen er det sidste man har lyst til at tage stilling til. Og det er netop derfor, at vi fra Stege, Stensved og Vordingborg Begravelsesforretninger er her. Som en bedemandsforretning placeret lokalt i Stege er vi der for at hjælpe jer i den svære tid og overtage nogle af de sure praktiske pligter, således at uvejret dør en smule ud og giver jer pladsen til at sørge. Fordi man efter tabet af en kær står i en særligt følelsesmæssigt sårbar situation, er vi yderst opmærksomme på vigtigheden af at håndtere jeres spørgsmål, forespørgsler og ønsker med den største respekt og ikke mindst omsorg. Ethvert menneske er unikt og derfor skal en begravelse selvfølgelig være det samme, og vores ønske er derfor at arbejde så tæt sammen med jer som overhovedet muligt, således at begivenheden bliver præcis som i ønsker den. Samtidig sætter vi dog også en dyd i at diskret og effektivt at tage os af de logistiske opgaver, som følger i kølvandet på et dødsfald.

Vi tager os af alt det, som I ikke selv har overskud til

Ud over planlægningen af selve begravelsen eller bisættelsen og den eventuelle efterfølgende sammenkomst som vi selvfølgelig foretager efter grundige samtaler med jer, vil vi nemlig også sørge for at fjerne alt andet stress i forbindelse med begivenheden. Det vil sige at vi forestår samtaler med kirke, præst og graver, undersøger datoer og foretager de officielle registreringer, alt sammen inden for den samlede pris for vores ydelse. Vi kender som en bedemandsforretning placeret i dette områder Stege og omegn ganske godt, så vi vil altid være i stand til at give den optimale vejledning og de bedst mulige tilbud på de forskellige ydelser som er relevante i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse.